Borgerundersøgelsen i Grindsted kunne 1. februar 2023 sende 10.439 invitationer ud til borgere over 18 år i Grindsted og omegn. Projektgruppen bag Borgerundersøgelsen er glad for den store opbakning til Borgerundersøgelsen. Projektleder Lars Rauff Skadhauge fortæller:

Vi har fået så mange tilbagemeldinger fra borgere, der gerne vil deltage i en lægekonsultation på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, at nogle borgere vil opleve ventetid i forhold til at blive indkaldt til undersøgelsen. Men alle borgere, der relaterer deres symptomer eller sygdom til forureningen i Grindsted og som ønsker en lægekonsultation, vil få tilsendt en tid til undersøgelsen snarest.

Lars Rauff Skadhauge og resten af projektgruppen takker alle tidligere og nuværende borgere i Grindsted for interessen og den store opbakning til projektet.